Du og jeg er bevidsthed


Du og jeg er bevidsthed. Vi er opmærksomme, oplevende og lever i en menneskekrop. Det er vores identitet og vores nuværende situation. Oplevelse kræver ingen indsats fra din side. Det er simpelthen din bevidstheds natur at opleve.

Bevidsthed bor i kroppen, men er ikke lavet af kroppen. Bevidsthedens stemninger, klange og indhold kan påvirkes af omstændigheder, kemi og vores fysiske tilstand. Men bevidstheden selv, det der oplever, kan ikke påvirkes. Ligesom himmelrummet ikke påvirkes af det skiftende vejr.