Den måde du ser, hører, smager på, hvordan det føles, hvordan blomsternes duft fornemmes, sker af sig selv. Det kræver ingen indsats fra din side. Bevidstheden er automatisk bevidst, for det er din bevidstheds natur at opleve. Anerkend den skønhed, den mangfoldighed, de myriader af malerier, som du præsenteres for hvert eneste øjeblik. Den totalitet det er at være til stede i din verden.

Kunsten at lytte



Det er meget værdifuldt at føle sig accepteret af andre. At blive lyttet til. Ved at give slip og åbne bevidstheden op til at være nænsomt til stede, kan vi virkelig lytte til et andet menneske. Det er åbningen til at elske hinanden, på en virkelig og sand måde.

Det vidende menneske



Hvis der er nogen indvendinger om, hvor jeg kan vide om dette er rigtigt, må jeg blot svare, at emnerne handler om dig og mig, som er vidende bevidsthed. For at vide om det er rigtig eller ej, så må den bevidsthed, som er dig, selv kikke godt efter. Jeg ser ingen anden metode end at du selv bliver klar over dig selv, totalt og fuldt ud!

Hvad betyder at følge sit hjerte


Hjerte er en metafor 

Det betyder vores væren til stede her i universet 

Fra marv og ben 

Det er det vi kalder hjerte 

Som et fuldt og helt menneske 

Helt til stede 

Hvor der ikke er noget gemt væk nogen steder 

Vi er os selv helt og fuldt ud 

Det er det der menes med at have åbnet sit hjerte

At følge sit hjerte

Overkom modvilje



Det hænder at vi føler at vores inderste holder igen. En slags tilbageholdenhed der ikke vil dele tilstedeværelse sammen med et andet menneske. Vi vil ikke se vedkommende, dele ord eller samtale og slet ikke være tæt på. Når det sker, er det som hjertet begynder at krumme sig sammen. Det kan være på grund af dårlige fortidige minder eller andre tunge situationer.

Læg mærke til den åbenhed der er til stede. I den umiddelbarhed kan du se et menneske på en ny og frisk måde. De gamle indtryk blev formet af tidligere meninger. Lige nu er der et nyt og nøgent øjeblik. Det er en håndgribelig måde at møde andre mennesker på og anerkende deres sande værdi. På den måde kan det være mere berigende at være i stand til at møde uvenner end venner. Nøglen er at åbne op, hvor vi sætter barriere.


Du og jeg er bevidsthed


Du og jeg er bevidsthed. Vi er opmærksomme, oplevende og lever i en menneskekrop. Det er vores identitet og vores nuværende situation. Oplevelse kræver ingen indsats fra din side. Det er simpelthen din bevidstheds natur at opleve.

Bevidsthed bor i kroppen, men er ikke lavet af kroppen. Bevidsthedens stemninger, klange og indhold kan påvirkes af omstændigheder, kemi og vores fysiske tilstand. Men bevidstheden selv, det der oplever, kan ikke påvirkes. Ligesom himmelrummet ikke påvirkes af det skiftende vejr.

Når selvudvikling bliver til fællesudvikling



Vi udvikler og forandrer os. Livet byder på mange oplevelser og muligheder. To mennesker i et forhold med forskellige værdisæt og interesser kan undgå at blive forviklet væk fra hinanden.
Vær sammen om fælles udviklingsforløb med dybere oplevelser.
Parforhold er harmonisk nærvær og nænsom tilstedeværelse. Det må godt være nemt.
Det er fællesudvikling i parforhold.


Hvad er meditation?



Meditation er et naturligt sind, afslappet, stabilt og åben.
Når sindet er roligt er der plads, der giver tid mellem sanseindtryk og reaktion.
Pointen med meditation er at skabe mere plads i dit sind, så det bedste du har i dig kan komme til fuld udtryk.

De tre Juveler





Buddha betyder det bedste vi kan være. Med alle evner udfoldet og alle forhindringer fjernet.
Dharma betyder den sande, den ægte, den rette, den pålidelige væremåde og den rigtige vej. Og metoderne til at være på den måde.
Sangha er alle os, som fra hjertet af, er på vej i den retning.

Et godt råd





Livet bør læres for livet har uendelige facetter. Kunsten at leve. Nogle mennesker kan bare. Andre lærer det aldrig. De fleste har det sådan, at nogen gange går det godt og andre gange går det ikke så godt. Modgang kan gøre et menneske deprimeret og glædesløs. Succes kan gøre et menneske indbildsk og ufølsom.

Brug de gamle uopfyldte drømme eller smertefulde minder til at frigøre gamle låse af vaner og begrænsende ideer. Lad modgang og medgang være med til at gøre vel mod både os selv og andre.
Så er der skabt mening i livet.